Når samarbejdet udvikler sig til en magtkamp.

Rollespillet: Overhunden Vs. Underhunden.

Som udgangspunkt rummer vi alle den ene og den anden rolle i
et eller andet omfang i en given situation.
Og samtidigt findes dette kontaktmønster over alt; i vores  kultur, i vores samfund, i virksomheder,
i familier, i parforhold, mellem søskende og
som polariteter i os selv.
Det er som sådan et adfærdsmønster, der i mere eller mindre grad altid vil påvirke vores interaktioner.
Vi kan bestræbe os på at øge opmærksomheden omkring det, og arbejde på ikke at lade os automatisk indfange af spillet,
og lære at lade være med at deltage i det allerede fra starten. Og måske øge en ny opmærksomhed,
der udforsker de bagvedliggende reelle behov, så vi får en autentisk og ligeværdig kommunikation.

Baggrunden for de tilknyttede adfærdsmæssige mønstre.

Over/Underhund-mønstre er kreative måder at beskytte individets naturlige sårbarhed;
og dækker over usikkerhed, smerte og skam.
Individet beskytter sin frygt for at blive gennemskuet, og beskytter sig bag en ”som om rolle”,  og foregiver ”at styre dialogen”,
alt efter situationen på en offensiv eller defensiv måde. Undertonen er enten aggressiv eller passivt aggressiv.
Er interaktionen stivnet i disse mønstre, er gengældelse næsten en uundgåelig del af spillet.
Og det bliver åbenbart at både Overhunden og Underhunden tyer til aggressive metoder for at undgå autentisk kontakt.

Overhunden’s rolle:

Er den selvudnævnte ordenshåndhæver og kendes på den løftede pegefinger,
et ordforråd med ofte brug af ”skulle” og ”burde”, og en ”uangribelig” bedrevidenhed.
Byggestenene til Overhundens rolle er lagt i opvækstårene,
hvor forældre og andre autoriteter gerne og ofte delte rundhåndet ud af deres egne ”erfaringer”.

Overhunden har internaliseret alle disse formaninger, leveregler og gode råd og gjort dem til sine egne:
Disse videregivne ”erfaringer” kan være værdifulde og livsreddende læresætninger:
”Se til højre, se til venstre og igen til højre side, før du krydser vejen”. ” Svøm langs med kysten og gå aldrig i vandet alene”.
Eller bare at lære i almindelighed, f.eks. ligesom  alfabetet og færdselstavler.  
Men ”erfaringerne”  kan også være undertrykkende: ”Store drenge græder ikke”.
”Når du er vred, kan du være alene, indtil du kan opfører dig ordentligt”. ”Pæne piger støjer ikke”.
” Pligten før fornøjelser”; – og så videre – og så videre.
Selv om tanken ikke har været at skade, kan sådanne undertrykkende udtalelser synes meget alvorlige og vigtige at adlyde,
oplevet ud fra et barns begrænsede verden.
Bliver disse udefrakommende undertrykkende udtalelser internaliseret; bliver de i sidste ende selvundertrykkende.    
Ethvert menneske, der er opvokset i en familie og et samfund vil helt sikkert blive fyldt med sådanne leveregler,
med den risiko at det udmønter sig uhensigtsmæssig adfærd, når man bliver voksen.
Forholdet mellem sunde og usunde budskaber varierer, men ingen går helt fri.
Nogle af disse budskaber bliver grobund for den ”indre forælder stemme”, 
og er med til at forme Overhundens fremtoning,
med klippefaste holdninger og paratløsninger til snart det ene – snart det andet.
Dynamikken i adfærden er båret af grundfølelserne aggression og sorg.
Det er typisk vrede, der får Overhunden til at fremstå bestemt og gennemslagskraftig i diskussioner,
og på samme måde påvirkes dens hjælp og støtte, men her med udspring i følsomhed og sårbarhed fra sorg.
Tilsyneladende forekommer Overhunden stærk og i en mere kraftfuld position.
Men det er ikke den naturlige autentiske livsskabende aggression, men mere en vrede forurenet med sorg.
Denne form for uren vrede, iblandet fortrængt sorg medfører i længden til adfærd som:

“Besserwisser” – Dominans – Fordømmende -Tvang -Vold – Arrogance – Kontrol.

 

 

Underhunden’s rolle:

Underhunden findes i den modsatte grøft; opererer helst fra sidelinjen,
og kan bedst kendes som den lille anarkist med en ”usynlig fuckfinger” til omverden.
Fra denne position, gør Underhunden sig til sagesløst offer; ” Stakkels-mig”,
indtager Primadonna-holdninger, eller kommer med lange bortforklaringer og undgår ansvar.

En Underhund er også præget af opvæksten. Den er vokset op og udviklet i nær kontakt med en Overhund.
Mange af de indlæringer, der er presset ned over Overhunden, bliver hos Underhunden ledsaget af en parallel protest.
Men et barn er som regel i en langt svagere position end sine forældre, både fysisk og mentalt,
så en synlig og højlydt protest indebærer en risiko for at blive fravalgt og i værste fald forladt.
Dette medfører at mange af de undertrykkende bemærkninger fra forældre og andre autoriteter sigter mod at holde barnet tilbage;
”Man skal altid opfører sig ordentligt”, ”Man skal være en god søn /god datter”,” Mor bliver trist, hvis hendes lille mand er sur”.  
Når det ikke hjælper at gøre indsigelser, og protesterne bliver ignoreret,
vil det langsomt internaliseres som en utilstrækkelighed i barnets selvopfattelse.
Følelsesmæssigt er Underhundens underliggende drivkraft sorg.
Når Underhunden fremtræder mindre magtfulde end sin modpol er det ren facade.
Den er på ingen måde svagere end Overhunden. Tværtimod, når det for alvor går løs.
To af de karakteristiske træk ved Underhunden er tålmodighed og udholdenhed.
Fravær af fremdrift, kombineret med nogle af de opfindsomme hjernespind Underhunden mestrer,
er seriøse forhindringer at være oppe imod.
Langsigtet manipulation og boykot sikre at Underhunden ofte står som vinderen.
Denne ubearbejdede sorg, som får Underhunden til at fremstå hjælpeløs og handlingssky,
er også forurenet, i dette tilfælde med aggression.
Passiv aggression bag ved sorg, fører i længden til adfærd som:

Offerrolle – Ansvarsfraskrivning – Passiv aggressivitet – Manipulation- Mistillid- Boykot – Misbrug.

 

Når Hundene strides.

Konflikter mellem Hundene udspiller sig både inden i os selv, og i den omgivne verden i møde med andre mennesker.
På trods af de fleste mennesker har en favorit position, de identificerer sig mere med,
er det vigtigt at huske, at har man den ene side af en polaritet, har man også automatisk den anden side. 
Samtidigt skal man være opmærksom på at dette adfærdsmønster som oftest ”hentes” frem i pressede situationer,
hvorfor det fungerer fra den ubevidste del af personligheden.

               
Når to Overhunde mødes i konflikt er der typisk fuld-tryk fra starten.
Det er gælder både verbalt såvel som fysisk; der er kun plads til en, der har ret.
De støjer og omkringstående må accepterer at være vidner eller forsvinde.

               
Mere neddæmpet, men lige så ødelæggende er det, når to Underhunde mødes i konflikt.
Dette er en kamp, der udspiller sig udspekuleret og subtilt, og er normalt en langvarig sag.
Parterne ønsker ikke vidner og lægger deres fælde med diskretion.
Også her er kun plads til en vinder.

               
De indre konflikter i os selv, mellem Overhunden og Underhunden kan være langt mere subtile,
og ofte bemærker personen ikke selv hvad der sker.
Nogle af de oplagte scenarier er, når en person påtænker en adfærdsændring:
Motionere mere, gå på slankekur, spise sundere, starte på en opgave i god tid.
Det går meget godt i starten at være drevet af Overhundens gode intentioner:
Når Overhunden taler stilles der krav for at komme i mål:
” jeg skal …. ”, Jeg burde ….”, ”Det er hårdt nu, men du får det bedre når  …”.
Men hvis målene er en ensidig ”Overhundsproces”, er Underhunden altid en del af spillet.
Før eller senere vil personen blive træt af denne ”Overhundestyring” af sig selv,
og Underhunden griber sin chance for at slå til, og opdigter forhindringer på vejen, finder undskyldninger og til sidste boykotter målet.
Situationen er snart tilbage til hvor den kom fra, plus endnu en fiasko,
som Underhunden aldrig vil glemme at præsenterer Overhunden for, når dens næste fede projekt forsøges søsat.
Et andet scenarie, hvor den indre Overhunden kommer på overarbejde, er når den vil leve op til omverdens værdinormer.
Her pålægger person f.eks sig selv at være rolig, opmærksom og imødekommende.
Dette er en bedragerisk fælde, hvor rolig og opmærksom sættes lig med positiv og sund.
Det kunne også kaldes ” Positivitetens fængsel
Det er afgørende betydning at huske at indre konflikter opstår, når man tvinger sig  selv til at opnå nye tilstande,
blot fordi omverden finder det bekvemt.
Generelt kan sund personlig forandring bedre opnås ved et ægte ønske om udvikling.    
Overhundsstyrede forandringer, hvad enten det handler om en selv, eller noget i omgivelserne,
udvikler sig ofte til seje kampe, og er ofte dømt til at mislykkes.
Både Overhunden og Underhunden bruger aggression internt og eksternt
til at undgå autentisk kontakt.
Overhunden er måske mere tydelig i sit adfærd for at skubbe andre væk,
mens Underhunden hellere manøvrerer på sidelinjen.
Dog er begge positioner lige ensomme og destruktive.

 

Farvel til Hundemønstret.

Resultatet af Overhundens og Underhundens positioner er som beskrevet ovenfor,
en aggressive måder at slippe uden om den autentiske kontakt.
At være ”autentisk” er vigtigt at holde for øje, da det er en bærende del af en konstruktiv interaktion mellem mennesker.
Imidlertid er interaktionen mellem Overhunden og Underhunden karakteristisk ved netop fravær af ”autensitet”.
Kontakten  mellem Overhunden og Underhunden er mere en uægte kontakt, eller en “dyst på monologer”,
hvor ingen reelt lytter, og der ikke forekommer nogen reel dialog.
For at komme ud af Over-Underhund mønstret, og bevæge sig mod ændringer,
skal bevidstgørelse være med fra starten.
Uden dette er det vanskeligt at ændre mønstret.
Bevidsthed er dog ikke nok. Tanker alene fører sjældent til forandring,
der er også brug for vilje.
Både tanker og vilje er til at håndterer, og de fleste har erfaringer med begge.  
Men der er et ekstra område i mellem de to, som handler om autencitet, og uden dette element,
falder man tilbage og ”Overhundestyrer” processen med en indre kommando om f.eks: ”Nu er jeg klar over hvad der sker, og det jeg vil ændre nu!” 
At gå mod autentisk kontakt er at bevæge sig hen imod de involverede følelser.
De grundlæggende følelser i spillet er aggression og sorg.
Begge følelser er  nødvendige for at opnå autentisk kontakt.
Blot skal de være til stede i en mere ren form, end hvad der opleves i de inficerede blandingsversioner hos Over- og Underhunden. 
Viljen er en del af den aggression, som giver os evne eller magt til at handle, og sorgen tilhører den del af omsorgen,
der skaber forbindelse til følsomheden og sårbarheden.
Sagt med andre ord nærmere man sig en tilstand af væren, når tanken, viljen og autenciteten er til stede i ren form og støtter hinanden.
For at disse tre elementer kan smelte sammen, er det nødvendigt at det forgår i ”Nuet”.
Autentisk kontakt kan kun ske ” her og nu”.
Det er et ”jeg/du-møde”, hvor hver især taler ud fra sig selv og sit eget inderste.
Hvis man i kontakten spekulerer på fortiden eller fantasere om fremtiden,
forlader man den indre zone, og den autentiske kontakt mister sin energi.
At etablerer et synkront ”Nu” i en dialog, kræver opmærksomhed, idet oplevelsen af ”Nuet” er individuelt og variabelt.
Der er imidlertid ikke noget galt i at lade tankerne vandre, man skal blot vide,
at det er vigtigt at give slip på tanker og fantasier for at tillade at kontakten genetableres.
En ægte autentisk kontakt genkendes på at det dialogiske felt sjældent har brug for en dagsorden.

Faldgruber og undskyldninger.

Der er mange faldgruber, når man etablerer autentisk kontakt, og det er nemt at narre sig selv.
Opfindsomheden er veludviklet, og initiativer fra begge positioner kommer ubevidst i spil.
Overhunden kunne f.eks sige: ”Nu har jeg taget nogle skridt i retning af dig, nu er det din tur til at tage nogle skridt i min retning”.
Selv om dette kan synes at have været en imødekommende indsats, er det ikke at bevæger sig i retning af autentisk kontakt,
tværtimod er det faktisk camoufleret Overhundsstyring af den anden person.
Fra den anden side kunne en Underhund sige: ”Nu har jeg gået langt i retning af dig, men du synes ikke at være villig til at imødekomme mig”.
I begge situationer, taler personerne ud fra henholdsvis deres Overhunds- og Underhunds positioner.
En  anden spidsfindig måde at narre sig selv på, er ved er at snige sig over i den modsatte  position.
En Overhund, der ikke føler sejren er nær, kan være fristet til at smide en dosis ” Stakkels-mig” ind i dialogen:
”Jeg ved, jeg var urimelig, og jeg er virkelig ked af det!”.
Dette er en skjult hensigt, fordi den er blandet med det autentiske ønske om ærligt at turde dele noget sårbart.
Tilsvarende, kan en Underhund blive så frustreret ved udsigten til at tabe terræn, at det passiv aggressive holdning,
i øjeblikket konverteres til Overhundsadfærd med åben vrede eller i værste fald vold.
De lejlighedsvise stridigheder mellem de to hunde kan virke som en given,
almindelig måde at være sammen på – vi famler frem og tilbage – og livet går videre.
Mange tror, at der ikke er noget alternativ, og deres mål for at få tingene til at fungerer, er at undgå de to ekstremer,
i stedet for at stræbe efter en alternativ vej.
Er ”hundeslagsmål” en del af hverdagen, kan det nemt føre til at livet leves i en slags overlevelsestilstand, snarere end en levende tilstand.
Et typisk spørgsmål, når en ændringsproces igangsættes, kan være;
” Hvad er der i det for mig ved at være åben og sårbar, når den anden part ikke er det”.
Det lyder fornuftigt og rummer energi til fælles fremdrift – og dog – der er en snært af Underhund til stede.
Man skal ikke at ofre sig selv og blive martyr. Målet er at turde være åben for muligheden for autentisk kontakt,
samtidig med at selvrespekten bevares.
Det første skridt på vejen til et mere autentisk samvær er, selvom mønstret er  gennemprøvet og velkendt i en given situation,
at undgå at ”vække” de slumrende ”hundemønstre”. 
Vær også opmærksom på ikke at provokere, og i stedet acceptere at den person du gerne vil etablerer en autentisk kontakt med,
lige her og nu, ikke er det samme sted som dig og at tidspunktet måske ikke er det rette.
Her handler det om at være fleksibel og kreativ og på en eller anden måde finde den gyldne middelvej
mellem de to ekstreme positioner og tage en ”time out”, når ægte kontakt er ikke muligt.
Og når timingen igen er rigtig og den ægte kontakt genetableres vil en forandring,
der udspringer fra en autentisk, indre kilde være langt nærmere en succes,
og mærkes som en helt anden tilfredsstillende følelse.

Lever du i et forhold eller har relationer, hvor du kan genkende dig selv i nogle af ovenstående beskrivelser,
er du velkommen til at kontakte mig hos
Københavns Psykoterapi på telefon: 21 66 26 65 eller mail: mhs.psykoterapeu@gmail.com

 

 Januar 2017                                     Michael Hvalsøe-Simonsen, Psykoterapeut.MPF

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *